Tuesday Nov 21, 2023

Hvad betyder det for vores verdensbillede, hvis maskinerne bliver klogere end os?

Hvordan skal vi forstå os selv og vores plads i verden, når vi pludselig ikke længere har patent på at tænke stort og dybt og kreativt? Det svarer professor Anders Søgaard på i dette fjerde afsnit af ’Maskinstorm’ –  Informations podcastserie om kunstig intelligens.

Anders Søgaard er professor i datalogi og filosofi ved Københavns Universitet og forfatter til bogen Kunstig Intelligens bagfra. Ifølge ham er opfindelsen af kunstig intelligens en begivenhed på niveau med Kopernikus’ opdagelse af det heliocentriske verdensbillede, fordi kunstig intelligens på samme måde piller ved vores opfattelse af os selv og vores placering i verden. 

»Opfindelsen af kunstig intelligens er første gang, vi for alvor bliver konfronteret med noget, der kan rigtig meget af det, vi hidtil har opfattet som unikt for os mennesker,« siger han.

Din vært i dagens program er Rasmus Bo Sørensen.

Du kan lytte til podcasten ’Maskinstorm’ i din foretrukne podcastapp

Podcastserien er støttet af Novo Nordisk Fonden

Copyright 2023 All rights reserved.

Podcast Powered By Podbean

Version: 20240320